Nem og sund aftensmad – Sådan!

0

Synes du også det er svært at lave aftensmad, som er både nemt og sundt? Ofte udelukker det ene det andet. Enten er det nemt – og usundt. Eller også er det sundt – og tager lang tid. Men sådan behøver det ikke være. Læs mere om, hvordan du laver nem og sund aftensmad her.

Vi kender det alle sammen. Nogle gange er tiden bare knap. Du kommer sent hjem fra arbejde, og aftensmaden laver ikke sig selv. Nogle gange er en uinspirerende rugbrødsmad måske fint til at stille sulten, mens du andre gang bare har lyst til noget hurtigt og lækkert. For mange ender det ofte med at fastfooden bliver indkøbt fra det nærmeste pizzaria eller den nærmeste grill, når tiden bliver knap. Efter en lang arbejdsdag kan det nemlig være svært at få kreativiteten til at sprudle, når aftenens mad skal kokkereres. Her får du et par tips til, hvordan du serverer lækre, hurtige – og sunde – retter.

Simple råvarer bliver til sund og nem aftensmad

Naturen har skabt en lang række sunde råvarer, som i sig selv smager fantastisk. Med rustikke, simple opskrifter kan du opnå nye gastronomiske højder på ganske kort tid. Gør det simpelt og tænk ikke for mange råvarer ind i dit måltid. Hvis du blot tilbereder dem rigtigt, kan du lave et virkelig lækkert og sundt måltid på ingen tid. Skal du lave en salat, behøver du ikke købe ti forskellige råvarer – du kan sagtens nøjes med helt ned til tre ingredienser. Lav for eksempel en rustik tomatsalat med tomater, løg og mozzarella. Eller vælg det, du lige har lyst til – broccoli, gulerod og figner kan også udgøre en lækker, rustik salat. Server det sammen med et stykke fersk laks eller kylling, eller bland det sammen med en dåse tun eller en pose rejer, og aftensmaden er reddet. Undervurder heller ikke et simpelt stykke lækkert oksekød med let kogte bønner, ristede champignon og sprødstegte kartofler.

grøntsager

Rester som sund fastfood

Rester kan sagtens tænkes ind som fastfood. Hvis du i forvejen ved, at nogle dage i din uge bliver pressede, kan det være en god idé allerede at forberede dette dagen før. Lav en ekstra portion, og stil halvdelen til side til dagen efter. Når du så kommer hjem, kan du have nem og sund fastfood i løbet af få minutter. Laver du for eksempel salat, kan du med fordel skære alle dine råvarer ud, og dele det ud i to portioner. Også varme retter, kan sagtens spises dagen efter. En portion gullash, chili con carne eller lignende tager kun få minutter at varme i en gryde på komfuret. Hvis du anretter retten allerede dagen før, gør du det meget mere appetitligt at se på.  Er der noget mere lækkert end at hive en lækker skål salat ud af køleskabet, som er klar til at blive spist?

salater

Takeway med sunde madopskrifter

Til tider kan det simpelthen være rart at lade sig forkæle ved at bestille takeaway. Men takeaway behøver ikke være usundt! Vidste du for eksempel, at du kan bestille en komplet kasse med råvarer til at lave sunde retter? Du får simpelthen en kasse, hvori du finder alt hvad du skal bruge til en sund, nem og kreativ omgang aftensmad. Du bestemmer selv, hvor ofte du vil modtage denne kasse, og du behøver ikke engang være hjemme, når den bliver afleveret. Så ved du for eksempel, at torsdag aften altid er presset, kan du sørge for at kassen står klar når du kommer hjem – og så tager det kun en halv time, før der står en kreativ ret klar på aftensbordet.

retnme

Madplan: Genbrug dine råvarer

Lægger du madplan hver uge, kan det være en god idé at indtænke råvarer. På den måde kan du nemlig sørge for, at gårsdagens rester hurtigt kan laves om til et lækkert måltid dagen efter. Har du for eksempel fået chili con carne med tilhørende salat den ene dag, kan du benytte både chili con carne samt grøntsager til fyld i mexikanske pandekager dagen efter. Eller brug resterne af kyllingen fra i går som kødfyld til dagens salat. Kun kreativiteten sætter grænser!

 

Leave A Reply