5 store indretningstrends, du skal holde øje med i 2017 (og 3, der er på vej ud igen)

0

Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at skulle følge med i de mange trends indenfor interiør. Med mindre opsparingen er helt i top, kan det være svært at få råd til det hele, og man er ofte nødt til at vælge. Det australske medie Domain har lavet en liste over tendenser, som vil blive store i 2017, så du kan vælge hvilke, der passer bedst til dig. Læs dig klogere her.

1. Terrakotta

Varme materialer som terrakotta vil til dels udskifte de mere kolde og hvide toner, vi har været vant til at se.  Materialet, der er lavet af brændt ler, kommer især til at indtage badeværelset og omkring pejse og kaminer.  I 80erne var terrakotta en stor trend, men looket optimeres til at få et mat finish, som eksperter spår vil blive en stor trend.

2. Kork

Du har måske allerede lagt mærke til at kork er ved at gøre et comeback. Ligesom terrakotta tilføjer det en varmere tone til hjemmet, men det er derudover også lydabsorberende, hvilket passer til arkitekttrends, hvor materialer og genstande ofte skal have en dobbeltfunktion

3. Polstrede sengegavle

Ifølge Domain vil senges udseende ændres drastisk i 2017, hvor polstrede sengegavle for alvor bliver populære og vil erstatte træ- og metalgavle, som dominerer soveværelserne i dag. De har længe været populære på hoteller og i berømthedernes hjem, men bliver nu mere mainstream. Dette er en af de billigste måder at opgradere dit soveværelse på, så det følger med tidens tendenser. Skal du have materialer fragtet hjem? Klik her for transportmuligheder, da leasing af biler også er en stigende generel trend.

4. Juveltoner

Pastelfarver har længe været blandt danskernes foretrukne tilføjelser til den minimalistiske indretning, men ifølge eksperter er juveltoner ved at overtage. Det bliver især metalliske farver, der er inspireret af rummet og stjernerne.

5. Mørkegrøn

Trendeksperterne spår også at den dybe mørkegrønne tone, vil få en plads i de stilfulde hjem fremover. Tidligere har elektrisk- og navyblå farver været mest fremtrædende indenfor både design og mode, men for fremtiden vil grøn overtage. Det er især på grund af de store trends med at bringe meget natur indendørs, der også gør at denne farve er populær, da den efterligner de farver, vi er vant til at se i naturen.

Disse 3 trends er på vej ud

Der skal gøres plads til de nye trends, der er på vej. Derfor må vi også sige farvel til nogle af de tendenser, som har været meget tydelige i livsstilsmagasinerne de seneste par år. Domain spår, at disse tre store indretningstrends må vige pladsen.

1. Kobber

Ifølge Domain er næsten alle indretningseksperter enige om, at kobber og roseguld er på vej ud af indretningsmagasinerne. Vi vil stadig se dem delvist i det første halve år af 2017, men når vi nærmer os sommeren og de nye sæsoner, vil især det industrielle look af sorte metaller overtage.

2. Marmor

Marmor har været så populært, at det har udvandet markedet, så interessen er faldet drastisk. Bordplader, pyntegenstande og selv stearinlys med marmorlook har fyldt manges hjem, men tendensen vil ifølge eksperter nu aftage.

3. Kunst med citater

De fleste har kunnet spotte plakater og postkort med ”Keep calm &…”-citater rundt om i de små hjem. Men efter en del års popularitet er det efterhånden blevet en kliché, hvorfor eksperterne også spår, at denne trend er på vej væk.

Det du altså skal holde skarpt øje med i 2017 er varme jordfarver og naturlige materialer.

Comments are closed.